Uønsket post

Jeg ligger i sengen. Den mest slidte uldundertrøje, fedtet hår, grøn i næsen, halsen fyldt med glasskår, hed pande og begyndende ged i hver armhule. Jeg har kæmpe Tøbting henslængt hvilende over min hofte, mens han storsavlende laver luftætning med de fede poter. Helmut Museberg ligger og varmer mine tæer med et lille iv-iv af og til.

Snart snupper min bakteriefyldte forkølelsesbeholder af en krop en tiltrængt lur.

Og...

Klonk, klonk, klonk, riiiiiiiinnng. riiiiiiiing.

Katte og kvinde tumler rundt på gulvet - angstsveden bryder frem, hvem vil ind, hvem vil mig noget, mig uden linser, uden tøj - kun med stank og elendighed?

Pakkepost.

Det kunne jo have været rimeligt, i orden og værd at afbryde idyllen for. I hvert fald hvis pakken havde været til mig.