Så er Møgbarn1 ankommet. Efter knap 1 time har hun nået:
Med andre ord er det allerede skønt at have et ærligt Møgbarn i huset! Jeg nyder det i hvert fald
Udtrykket "leverpostej på glassene" fik en helt konkret betydning, da jeg her til morgen resolut plantede mine læsebriller i min morgen-leverpostejsmad.
Yark!
Der sad jeg i den gode stol, benene oppe, yndlingschips i skålen, must-see-aversionen X-factor på flimmerskærmen og med en nyshaket Strawberry Daiquri på bordet inden for rækkevidde.
Så hører jeg noget, der ikke er dårlig sangstil, dommerkritik eller falskspilleri. Næh, nej, det er et stk Helmut Museberg, der står med hele hovedet i mit cocktailglas og slubrer cocktail i sig med sin lyserøde tungespids.
Det er bare ikke i orden, når ens killing drikker ens cocktail.
Typisk hankilling-testosteronvild ville han naturligvis kort efter slås. Men den store Tøbting-kat gav ham et par direkte højrepoter lige i arret - og det gør det ikke lettere for en killing at klare sig, når man er småstiv af frosne jordbær, rom og cointreau.
Serviceoplysning: Killing har været en hel del gange på kattepotten her til morgen..
Jeg har en nyansat kollega, lad os kalde ham Søren. Han er i it, og er vist det, der kan betegnes som kæk eller freeeesh eller bare fremme i sine kondisko. Da jeg havde en intro-samtale med Søren sammen med en anden kollega, der er ca. på Sørens alder, måtte jeg - da Søren var gået - spørge min kollega: Sig mig, lagde han an på dig? Hvorefter hun svarede: Det var jeg altså også i tvivl om.
Det grinte vi meget af. Og jeg har godt fattet, at ham Søren er lidt oppe i de høje gear.
I dag fik jeg så en mail, hvori Søren indledte med: Hey Girl!
Nu er jeg enten ved at udvikle mig til en sippe, eller også er jeg bare gammel, men det kan man sgu da ikke til en 40-årig gift kone!
- og jeg er stadig ikke helt færdig med at grine....
Mange har det nytårsforsæt at begynde at træne. Mit nytårsforsæt var modsat, nemlig ikke at træne. Jeg ved, der er sort af mennesker ved træningsmaskinerne i januar. Jeg ved også, at en stor del af dem er væk igen 3-4 uger senere.
Derfor er jeg nu begyndt at træne igen efter min januarpause. Og jow, helt rigtigt kun 2 andre end mig til torsdagstræning. Perfekt.
Til gengæld er det så med smerte, jeg bruger mine arme i dag, og min ene ankel synes ikke, jeg bør glemme, at jeg var lidt fremme i skoene i går.
I den kommende uge skal Møgbarn1 i 9. klasses praktik med HJEGM. Det vil sige, at hun skal bo hos os fra mandag til weekenden, tidligt op, på arbejde og ellers være en del af vores hverdag.
Jeg er nu gået i tænkeboks over indkøb og madlavning, men det er faktisk noget pjat, for dels er hun ikke kræsen og dels kan vi jo godt handle, selvom hun er her, nå! Det eneste jeg ved er, at vi skal have gullasch en dag, og vi skal have sushi en anden - så jo spektret bliver vist bredt.
Tøsenpigen skal vi også have på besøg en eftermiddag i den kommende uge, men jeg ved allerede nu, at bettetøsen vil se stort op til det skønne Møgbarn1, så det skal nok gå.
Nogle vil måske synes, det er mystisk, men jeg glæder mig helt vildt til at have en teenagepige i huset i en hel uge. Jeg kan dog i den grad have min tvivl om, hvorvidt hendes mor kan undvære hende så længe.
Det har været en af de dage på arbejde, hvor jeg til sidst bare måtte lade telefonen kime, fordi jeg altså NU måtte på toilettet. Der har været ansøgningsfrister - en hel masse på samme dag. Hvorfor er folk på den anden side af systemet altid i allersidste øjeblik? (har ikke tal på de gange, hvor folk i røret har sagt: jeg har lige et par spørgsmål her i den elfte time...)
Jeg har svaret på de samme spørgsmål et utal af gange, undskyldt over systemfejl (mens jeg forbandede vores systemadministrator indvendig), været høflig, hjælpsom og rådgivende. Smildende og prof, når jeg selv skal sige det.
Med andre ord har jeg brugt alt hvad jeg havde af give af arbejdsgas.
Og så hjem til besøg af tøsebarnet og hendes mor. Stadig en god oplevelse, men det er jo ikke ligefrem afslapning ved pc'en, te og benene op, den står på.
Nu er jeg mør. Så mør, at jeg ikke engang gider varme den oliventærte, jeg lavede i går, fordi jeg vidste i dag ville trække tænder ud. Har bare lyst til chips og bajer, men det går vel ikke - altså på en mandag.
Er det det her, de voksne kalder livet?
Vi skulle have været hos gode venner i eftermiddag/aften, men værtinden har tildraget sig noget snask. I morgen skulle bedsteveninden og jeg havde haft en skøn brunch på den sædvanlige, men bedsteveninden lagde sig i havfruestilling på en klat is, så den aftale er også udskudt.
Alt dette rejser en del spørgsmål:
Det gik - selvfølgelig vil nogle sige - godt i går, da vi havde vores aflastningsbarn og hendes mor på besøg i to timer. Turen hjem fra arbejde blev lidt langtrukken på grund af snemasserne, så vi nåede dårligt inden for døren, før de var her, men så ku jeg jo ikke nå mere nervøsitet.
Pigetøsen indvaderede straks matriklen uden skyggen af generthed eller bekymring. Hun undersøgte huset, fik et par bidder af min hjemmebagte bolle og lidt vand, fik hilst på kattene, der var mindre begejstrede end pigetøsen. Og så futtede hun ellers rundt, satte sig til klaveret og hamrede løs samt kommanderede rundt med HJEGM og mig for fuld tryk.
Det ret sparsomme legetøj blev brugt. Farveblyanterne var i høj kurs, der blev lagt Peter Plys puslespil og leget med min gamle babushka, hvor vi lige kunne øve at tælle de 5 dukker, der var inden i hinanden.
Da de tog afsted fik vi hver et kæmpeknus og et "hej, hej, ses i morgen!" Dette i morgen er så først mandag, men det er jo ikke sådan med tiden, når man bare er 3.
Vi er glade, mine nerver er i normalt leje - men hold op, hvor var vi trætte i går aftes.
