Har for første gang i mit liv været på arbejde og undervist en håndfuld sygeplejersker, mens jeg har været iført et par skrigpink strømper med blå barbapapafigurer.
Frk. Fisenknasts indflydelse er stor: Du skal også ha et par på i dag!
Man må sige, at det bragte smilet frem i den seriøse undervisning, da jeg afmonterede skoene.
Længe har vores dvd-reol været overbebyrdet og tungt lastet. Det er slut nu, for nu er der indkøbt ekstra reol og pladsen er god og rigelig.
Sådan et par nye reoler giver også rum til sortering. Og selvom andre er af anden mening, så er jeg helt klart til alfabetet, efter titel forstås, når der er tale om dvd'er og ikke efter forfaterefternavn, som er den eneste metode til bøger.
Men bemærkelsesværdigt er det nu alligevel, når alfabetet lader HJEGM's Terminator Salvation står til venstre for Frk. Fisenknasts Toget Thomas, der på den anden siden flankeres af min egen klassiske Tombstone.
Lad mangfolKELigheden råde.
I en bogreol så stor
aller nederst nede
lå en kæmpe musemor
i sin muserede
Ungerne, ja de var fem
indtil vi nu fjerned' dem
Snip og snap og snude
Nu er alle ude.
Update:
Ungerne var fem plus en
Til vi fjerned' også den
...
Her har hende den fantastiske ordekvillibrist siden søndag skiltet med den fedeste poncho, som lige præcis er min. så
Og opdager jeg noget?
Nix, kan kun lige holde skindet på næsen til arbejde og de nærmeste forpligtelser i forhold til Frk. Fisenknast og HJEGM. Ingen blogs bliver læst, ingen indlæg skrevet.
Men sikke da en skøn opdagelse, jeg har nu har gjort mig. Tak, Sifka.
I forlængelse af sidste indlæg, er der så nogen, der kender nogen, der kender heteroseksuelle mænd, der synes, nummeret er fedt?
Er på det rene med, at mange kvinder LIKE, men hvad med hetero-mændene. Eller er det bare HJEGM og alle de andre, jeg kan komme i tanke om, der synes, at det er frygtelig musik?
Og så bliver jeg da lige nødt til at snuppe en til:
Dagen i dag har været fyldt med ventetid på steder, hvor der hang fordummende morgentv-skærme med alt for høj lyd. Alene derfor er jeg ikke i tvivl om, at Copenhagen Pride nærmer sig (det er da helt utroligt så mange vvs'ere og dyrepassere, der vil sy deres eget pallietkostume i den anledning). Jeg skal ikke deltage, men al den snak fik mig til at mindes dette gode gamle vrikkende bøssoide nummer, der stadig holder max.
Enjoy!
Jeg tror, det utænkelige er sket. Jeg tror simpelthen, at jeg er blevet trendy. Jeg er så ikke blevet stram og fit endnu, men det arbejder jeg på.
I dag er der nemlig investeret i en powerhoop. Så hvis du kommer forbi Fredby, så kan du se mig stå på stuegulvet og forsøge at holde den trendy holahopring oppe.
Du kan evt. også kende mig på de blå mærker på benene eller den øm-vraltende gang, der følger med nu-slapt-men-på-vej-til-stramt-muskelkorset.
Selvmål: Inden søndag aften skal jeg bestemme over ringen og ikke omvendt. Dvs. mindre bukken sig efter ring, flere hoftesving!
Har givet mig i kast med Herta Müllers Mennesket er en stor fasan i verden. Der er absolut gode grunde til, at hun fik Nobelprisen i litteratur sidste år.
Der er ikke tale om easy-listening kiosklit, men det er et fantastisk sprog med helt nye persongallerier og samfundsbeskrivelser - i hvert fald for mig. Foreløbig er jeg i gang med en dansk udgave, men jeg burde vel nok kaste mig over de tyske - for sprogets skyld.
Sproget er poetisk, ordknapt og billedskabende. Minder mig om blogstilen hos den rare kvinde. Hun strejfer mig i tankerne, og det er slet ikke nogen ringe asso, for hun vil godt strikke mig en poncho.
Jeg er en heldig rad!
Det greb lidt om sig. Jeg kunne faktisk ikke sige mig fri for en vis grådig griskhed. Der var rethaverisk trang. Og der var i den grad problemer med mådeholdet.
Jeg må erkende, at min verden fra nu af er en anden. Der er ingen vej tilbage. Tværtimod må jeg tilbage til åstedet. Snart.
Nu er det prøvet. Hvordan kan andre modstå? Det er da et formidabelt koncept, at man bare kan gribe ud efter den bette tallerken, der langsomt fristende ruller forbi ens øjne og gribvillige hænder. Snup den, der nu tiltaler en mest.
Det eneste, der var småpinligt, var stabelen af tomme tallerkener på kanten af bordet, der nærmede sig en Anders And opvask, inden tjeneren udfriede os.
Aaaah, running sushi!
Aftensmaden i går blev til fintsnittet spidskål lynristet i hvidløg og hårdtristede græskarkerner. Bagefter kom der broccolibuketter i og lidt citronsaft, og det lynstegte videre i et enkelt minut.
Den tredje slags kål var kulmulefileter, smørristede og sprøde. Kål? spørger du? Jo, jo, hør selv:
Kålmule.
