Efter en halv arbejdsdag går den direkte over i togtur med rare kolleger. Der skal køres til Århus, for den står på heldagsseminar på Skejby i morgen.
Jeg ved ikke meget andet, end at jeg besidder en pladsbillet, skal indtage aftensmad her (sku jo lige tjekke ølkortet) og skal sove her.
Nå, resten sker vel af sig selv?
Skattefar har lovet at give mig penge tilbage i skat. Igen. Han har besluttet, at jeg skal forsøde mit liv med 9100 kr. Jeg vil da gerne være med til at spendere, myrde f-grisen, holde hjulene i gang og forbruget oppe. Jeg har bare ingen anelse om, hvad jeg skal bruge pengene til.
Forslag?
Før vi afleverede Ormen, smuttede vi forbi Nivå havn for at se på drivis, ænder, måger, skibe, både, joller, pramme, biler, vand, sol og tadadaaaaa: Sten!
Der er bare noget super fedt ved at stå på en strandbred. Selv i strid, iskold kuldegradsblæst er det dybt fascinerende at kaste sten i bølgerne. Både for børn og for voksne.
Jeg kan ikke forestille mig, at nogle kan tøjle denne trang. Det må være en urtidsdrift.
Eftermiddagen og den foreløbige aften har stået på Shrek den tredje (blandet succes), Girafpuslespillet (stor succes), broccoli (moderat succes) og røget laks (uovertruffen succes = go' køder!).
Så ringede naboens knægt på og skulle låne grillbriketter, og Ormen var straks klar til at blive introduceret, da jeg fortalte, at det var Andreas, replicerede Ormen straks: "og Kaj!".
Nu er der så ingen vej udenom 15 minutters Kaj og Andrea på Oline, så er det badetid og så sovetid.
Et eller andet siger mig, at det ikke kun er for små Orme, det er tidlig bedtime. Jeg tror måske, der er et par voksne på matriklen, der kan mærke tidlig mathed i kroppen.
God fredag!
I aften var der købt ind til broccolisalat m/tranebær, ristet chorizo, croutoner og måske lidt nødder. Hertil var der påtænkt at nyde en røget Laksefilet Royal Premium Upperclass Something.
Da vi nåede hjem havde vi dog - i lighed med kattedyrene - fået forårsfornemmelser, og det blev til en delt Saison Paaske i alrummets fulde sol og 26 grader.
Og så var det, det skete: Behovet efter mere øl og en lettere chipsanretning (American Grill, Saltstænger og Peanuts) viste sit grimme ansigt. Hermed blev ovennævnte broccoli-lakseanretning udskudt til i morgen.
Nu vil jeg så gerne have svar på, om vi er nogle taberagtige alkoholiske sutter eller bare er enormt meget i kontakt med vores indre behov (altså bajer og chips)?
Gårs-dagens besøg i broderlandet bød på lidt taxakørsel. Os danske snuppede en vogn fra Centralstationen til Sjukhuset, og vi fik straks at vide, at det var fast pris. Der var vel ca. 3 km. Og det kostede 49 devaluerede svenske kr.
De norske deltagere havde overnattet i Malmø og havde aftenen før med møje og besvær fundet en taxa, der ville køre dem det mikrostykke, der var mellem Centralstationen og deres hotel. Men det var sjask, blæst og kulde, så de ville ikke gå. Endelig fandt de en chauffør, der ville køre de vel højst 500 neter. Her var også fast pris. Den lød på 150 kr. Jowjow.
Da de danske skulle vende hjem til moderlandet igen, var der bestilt en taxa fra Sjukhuset til Centralstationen. Taxameteret stod på 65 kr, for her var ikke fast pris. Til gengæld sagde chaufføren, da vi nåede stationen, at vi da kun skulle betale 25 kr. for det skulle have været et andet taxaselskab, der skulle have kørt turen. Arj? Den lod vi ligge.
Men tænk, at man i Malmø kan køre 3 km i taxa for 49 SVENSKE kroner, når det i DK koster mig 42 at sætte mig ind i en forudbestilt vogn, uden vi rokket os en milimeter.
Strange.
Mange siger, at tysk og østrigsk føde er tungt og solidt. Det kan der være noget om, selvom jeg nu er stor tilhænger af en ordentlig schnitzel (Kalb natürlich).
Men hvorfor siger man ikke det om svenske måltider? I dag var jeg til møde på Skånska Sjukhuset i Malmø, og vi daffede alle 14 til frokost i kantinen. Her havde de aflyst til annoncerede Kåldolmere og menuen stod i stedet på:
Jeg indtog dette udsøgte eller dette måltid kl. ca. 13.30 - jeg er på ingen måde færdig med at fordøje...
Guten Appetit!
HJEGM inviterede ud at spise i går. Valget faldt på en af yndlingsrestauranterne, som vi havde forsømt et stykke tid. Det var dumt gjort, for det var usædvanligt lækkert, hvad jeg fik under ganen og over tungen i går aftes.
Jeg begyndte med en gedebruschetta. Det lyder simpelt, og det er det vel også. Men den var skønt afstemt med godt brød, passende mængde ost, garneret med soltørrede tomater og olivenoliedryp, før den blev ristet blød, sprød og cremet på samme tid. Ved servering var der drysset spæde spinatblade over. Enkelt og fantastisk lækkert.
Til hovedret valgte jeg Kylling gordon bleu med ovnbagt grøn peber, små fine kartofler og en skøn tomatkompot, der rundede det hele af.
Stedet er også berømmet for sine rigelige portioner, så selvom der var creme brulee på kortet under desserterne måtte jeg gi op.
Til gengæld var der hjemme i sofaen plads til en Rosa Mojito, og det var heller ingen ringe afslutning på en dejlig aften.
Det virkelig dårlige ved at have fået en 3½ årig i huset, er når Ormen bliver kombineret med HJEGM og hans hang til tuben.
Nedenstående sang fascinerede Ormen dybt, mens jeg nu forgæves har forsøgt at få den ud af hovedet siden onsdag aften.
ADVARSEL: Tryk ikke på linket, hør den ikke, det vil også ske for dig!
